|
 | |
Af Anne Eisenberg Tirsdag den 6. september 2011, 06:00 Valgkommentar: Carsten Birk Nielsen så gerne, at valgkampen i højere grad handlede om, hvordan vi i fremtiden bevarer arbejdspladserne. Et skridt på vejen er at gøre generationsskiftet i en virksomhed lettere. Vi er jo nødt til at sørge for, at virksomhederne bliver ført videre, så vi sikrer vedvarende beskæftigelse. Jeg synes ikke, valgkampen handler nok om, hvordan vi sikrer arbejdspladser fremadrettet.
Carsten Birk Nielsen har med sin virksomhed CBN Finance and Consult gennemført 600 handler med virksomheder. Det er alt lige fra autoværksteder til privatklinikker. Han lever med andre ord af, at virksomhedernes generationsskifte.
Men henover finanskrisen er køb og salg af virksomheder gået i stå og blevet udskudt. Den problematik, der sørger for at en virksomhed lever videre med en ny ejer, synes han ikke, der er nok fokus på i valgkampen.
Man taler jo meget om at fremrykke nogle offentlige investeringer, som sikrer folk arbejde tre eller fire måneder. Det er jo ikke holdbart. Det er fint nok, at fremrykke nogle renoveringsopgaver, men det er ikke vedvarende beskæftigelse eller et grundlag for eksport og konkurrenceevne. Frem for sporadisk beskæftigelse, så jeg gerne, at man fokuserede mere på vedvarende beskæftigelse. Det får vi et bedre samfund af, siger han.
Ifølge Carsten Birk Nielsen kan arbejdspladser og Danmarks konkurrenceevne i forhold til udlandet sikres ved, at man fra politisk side aktivt arbejder med at komme det administrative bøvl som CSR-krav og indberetninger til Danmarks Statistik til livs. Desuden mener han også, at et generationsskifte i en virksomhed kan gøres lettere ved at bringe selskabsskatten ned, så der er flere penge på bundlinjen, som køberen af en virksomhed kan afdrage på købesummen til sælgeren.
Læs også: http://www.erhvervsbladet.dk/politik/laeser-vi-skal-skabe-vedvarende-beskaeftigelse
| |