Hvis du har problemer med visningen af dette nyhedsbrev, så klik her

CBN Logo
Akuvaern
Poul Agger Group

AKU Høreværn A/S får kapital til udvikling og vækst

AKU Denmark ApS er en familievirksomhed med næsten 25 års erfaring i individuelt tilpassede høreværn.

I 2007 overtog næste generation virksomheden. Henriette Klüwer-Ulrich og Kristian Øgaard Klüwer tilpassede virksomheden, der i dag tilbyder kvalitetsprodukter til støjreduktion tilpasset den enkelte person og krav til høreværnets egenskaber.

AKU høreværn er udviklet, så den uønskede lyd filtreres fra eller dæmpes. Høreværnet slipper dermed helt bevidst anden lyd igennem – eksempelvis lyd i taleområdet. Personerne, der bærer AKU høreværn, kan fortsat tale sammen, mens høreværnet dæmper den skadelige lyd fra omgivelserne. Ud over tale kan alarmsignaler, advarselslyde m.v. stadig registreres af personen, der benytter høreværnet.

AKU høreværn anvendes i industrien, således de ansatte ikke generes eller tager skade af støj. Høreværnene anvendes på hospitaler, af motorcyklister, musikere og en række andre.

Modsat engangspropper har AKU høreværn en række fordele for brugeren ud over at være tilpasset den enkeltes øre. De er lettere, mere behagelige, giver ikke allergigener og frem for alt tilpasset den enkelte brugers individuelle krav til støjreduktion.

Lige som AKU Denmark ApS var klar til en markedsføring af sine produkter kom finanskrisen og dagsordenen måtte ændres fra vækst til overlevelse.

I slutningen af 2010 kunne der på ny spores muligheder for vækst. Hertil var der behov for kapital og CBN Finance & Consult as blev kontaktet for fremskaffelse af kapital kombineret med viden om forretningsudvikling.

Agger Group tiltrådte hurtigt og effektiv til efter CBN Finance & Consults præsentation af forretningsområdet og ejerne.

AKU Denmark ApS fik tilført kapital til etablering af et nyt selskab, AKU Høreværn A/S.

Dette skete dels gennem Agger Groups lån til de bestående ejere, således de havde mulighed for fortsat at være hovedaktionærer, og dels ved direkte aktieindskud i det nye selskab til udvikling og vækst.

Det nye selskab blev etableret med en professionel bestyrelse.

Der blev udarbejdet en forretningsplan for den fremtidige drift med budgetter og investeringsplaner.

AKU Høreværn A/S står nu klar til den planlagte vækst og til indgåelse af strategiske alliancer i markedet for reduktion af støj ved individuelt tilpassede høreværn.

CBN Finance&Consult
Paragraf

Delte ejerskaber

Som i tilfældet med AKU Høreværn A/S opstår såkaldte delte ejerskaber, hvor et selskab får flere aktionærer.

Den/de bestående ejer/e må indledningsvis overveje, hvorvidt de vil dele deres virksomhed med andre investorer.

Såfremt ejerne ikke ønsker det delt med andre, kan investorer indskyde ny kapital i et selskab ved ansvarlig lånekapital, der eksempelvis giver adgang til bestyrelsesposter, afkast baseret på udviklingen i indtjening sammen med en basisrente.

Tegning af aktier/anparter kan også ske med reduceret indflydelse ved B-aktier/anparter med lavere stemmeret, således de oprindelige ejer bevarer indflydelsen.

Altovervejende ønsker investorer dog indflydelse på deres investeringer, men der kan foretages utallige kombinationer af kapitalindskud.

Når der indskydes ny kapital i et selskab, må der foretages en værdiberegning, således tegningskursen for de nye aktier/anparter sker på det rette grundlag. CBN Finance & Consult as udarbejder løbende statistik over handelspriser på hjemmesiden, www.CBN.finance-consult.dk.

Forinden optagelse af nye investorer er det vigtigt, at der skabes et fælles fundament for det fremtidige samarbejde.

Kapital i sig selv er ikke tilstrækkeligt. Det skal kombineres med dygtig ledelse og en fælles holding til den fremtidige udvikling i selskabet.

Investorernes interesser skal nøje vurderes i forhold til de oprindelige ejeres intentioner, herunder investors planer for det tidsmæssige forløb (exit planer), holdninger til majoritet, udbytte o.s.v.

En konstruktiv løsning er udarbejdelse af forretningsplaner i fællesskab.

I selskabets vedtægter og i en ejeraftale (tidligere aktionær- eller anpartshaveroverenskomst) reguleres rettigheder og forpligtelser.

En ejeraftale vil typisk indeholde følgende hovedpunkter:

1. Ligeligt ejerforhold med ens rettigheder mellem aktionærerne

2. Fastlæggelse af bestyrelse og direktion samt indbyrdes ansvars- og arbejdsfordeling

3. Udbyttepolitik

4. Vilkår for kapitaltilførsel

5. Aktieovergang

6. Forkøbsrettigheder og vilkår for kursfastsættelse

7. Exit vilkår

8. Misligholdelse

 

CBN Finance & Consult ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår 2010. På gensyn i 2011.

© CBN Finance & Consult as   
Gengivelse, eftertryk eller kopiering er ikke tilladt.  
Ønsker du at framelde nyhedsbrevet - klik her   
 

CBN Finance & Consult as | Teglbakken 49 | DK-8270 Højbjerg | Tlf.: +45 86277044 | cbn@finance-consult.dk